Den typiske danske jul handler om andesteg, karrysild, flettede hjerter, nisseleg og kalenderlys. Der er granguirlander i gaderne og snemænd i haverne, og mens sneen falder derude og meteorologerne begynder at ane hvid jul, har Kosmopolitten presset næsen mod den frysende rude, for at tage et kig på nogle juletraditioner andre steder i verden.
I Tjekkiet lyder den traditionelle julemenu på stegt karpe med kartoffelsalat. I dagene op til jul kan man derfor også se fiskehandlere rundt omkring i gadebilledet der sælger levende karper fra store kar og tønder. Det er forholdsvis almindeligt at købe sin karpe nogle dage før jul, og så lade den svømme rundt hjemme i badekarret eller i en balje, som et midlertidigt kæledyr for børnene, indtil juleaftensdag hvor den slagtes, paneres og steges.
Et skæl fra julekarpen gives til hver gæst omkring bordet, og tjekkerne mener at hvis man opbevarer dette karpeskæl i sin pung hele det kommende år, undgår man økonomiske problemer.
Portugal er stadig indehaver af rekorden for europas højeste juletræ, siden man i 2007 opstillede et 76 meter højt kunstigt træ, der var bygget i stål og vejede 280 tons.
Når portugiserne sætter sig til bords den 24. december, er der sat ekstra stole frem til de afdøde. Julemiddagen, der lokalt kaldes for “Consoada”, er nemlig også til minde om de venner og familiemedlemmer der ikke længere kan være til stede. Typisk lader man resterne fra middagen stå natten over, i fald der skulle komme et sultent spøgelse forbi.
I Portugal er det iøvrigt de tre vise mænd der kommer ridende på deres heste med gaver til de artige børn. Børnene fylder derfor også sine sko med gulerødder og hø, og sætter dem i vinduet eller uden for døren, for at lokke hestene til. Dette finder selvfølgelig sted på hellig tre kongers dag, den 6. januar.
I Kroatien sår man hvede i små skåle og potter den 13. december – på Luciadagen – og stiller dem til spiring. Når man når frem til juleaften, binder man bånd omkring den fremvoksede hvede i de kroatiske farver rød, hvid og blå, og sætter et stearinlys i midten. Skæret fra lyset symboliserer menneskesjælen.
Kroaterne er iøvrigt også uofficielle verdensmestre i honningkagehjerter, der udsmykkes sirligt og også bruges som spiseligt juletræspynt.
I Argentina fejres juleaften med masser af fyrværkeri ved midnatstid, ligesom man sender brændende papirlanterner, “globos“, op i aftenmørket. De unge har tradition for at gå i byen juleaften og feste til langt ud på morgenen.
Julen under sydamerikanske himmelstrøg er lig med sol og højsommer, og derfor består det typiske argentinske julemåltid af lette anretninger, salater og kød fra grillen, ligesom man oftest sidder udenfor og spiser.
Italienske børn får gaver af den gode heks, “la Befana”, som flyver rundt på sin kost med en stor gavesæk og tilsodet ansigt, fordi hun, ligesom julemanden, vælger at ankomme via skorstenen. Den 5. januar stiller man et glas vin og lidt mad frem til heksen, som til gengæld kvitterer med gaver og slik til de artige børn i løbet af natten.
I Italien udveksles der ikke julegaver før 6. januar, fordi det var på denne dag at de tre vise mænd bragte gaver til den nyfødte Jesus.
Der findes ganske enkelt et utal af skikke og traditioner der hører julen til rundt omkring på kloden, og en passende repræsentant for Danmark kunne være risalamande. Selv om det lyder temmelig fransk, er det det faktisk ikke, og vi er det eneste land i verden hvor man leder efter den hele mandel i en stor skål kold risdessert juleaften for at vinde en gave.
Kilder: myczechrepublic.com, idenyt.dk, wikipedia, travour.com, worldofchristmas.net, santas.net, julidannevang.dk
kosmopolitten 
