Tag Archives: Kroatien

Karpeskæl, spirende hvede og gode hekse

13 dec

Den typiske danske jul handler om andesteg, karrysild, flettede hjerter, nisseleg og kalenderlys. Der er granguirlander i gaderne og snemænd i haverne, og mens sneen falder derude og meteorologerne begynder at ane hvid jul, har Kosmopolitten presset næsen mod den frysende rude, for at tage et kig på nogle juletraditioner andre steder i verden.


I Tjekkiet lyder den traditionelle julemenu på stegt karpe med kartoffelsalat. I dagene op til jul kan man derfor også se fiskehandlere rundt omkring i gadebilledet der sælger levende karper fra store kar og tønder. Det er forholdsvis almindeligt at købe sin karpe nogle dage før jul, og så lade den svømme rundt hjemme i badekarret eller i en balje, som et midlertidigt kæledyr for børnene,  indtil juleaftensdag hvor den slagtes, paneres og steges.

Et skæl fra julekarpen gives til hver gæst omkring bordet, og tjekkerne mener at hvis man opbevarer dette karpeskæl i sin pung hele det kommende år, undgår man økonomiske problemer.

Portugal er stadig indehaver af rekorden for europas højeste juletræ, siden man i 2007 opstillede et 76 meter højt kunstigt træ, der var bygget i stål og vejede 280 tons.

Når portugiserne sætter sig til bords den 24. december, er der sat ekstra stole frem til de afdøde. Julemiddagen, der lokalt kaldes for “Consoada”, er nemlig også til minde om de venner og familiemedlemmer der ikke længere kan være til stede. Typisk lader man resterne fra middagen stå natten over, i fald der skulle komme et sultent spøgelse forbi.

I Portugal er det iøvrigt de tre vise mænd der kommer ridende på deres heste med gaver til de artige børn. Børnene fylder derfor også sine sko med gulerødder og hø, og sætter dem i vinduet eller uden for døren, for at lokke hestene til. Dette finder selvfølgelig sted på hellig tre kongers dag, den 6. januar.


I Kroatien sår man hvede i små skåle og potter den 13. december – på Luciadagen – og stiller dem til spiring. Når man når frem til juleaften, binder man bånd omkring den fremvoksede hvede i  de kroatiske farver rød, hvid og blå, og sætter et stearinlys i midten. Skæret fra lyset symboliserer menneskesjælen.

Kroaterne er iøvrigt også uofficielle verdensmestre i honningkagehjerter, der udsmykkes sirligt og også bruges som spiseligt juletræspynt.

I Argentina fejres juleaften med masser af fyrværkeri ved midnatstid, ligesom man sender brændende papirlanterner, “globos“, op i aftenmørket. De unge har tradition for at gå i byen juleaften og feste til langt ud på morgenen.

Julen under sydamerikanske himmelstrøg er lig med sol og højsommer, og derfor består det typiske argentinske julemåltid af lette anretninger, salater og kød fra grillen, ligesom man oftest sidder udenfor og spiser.


Italienske børn får gaver af den gode heks, “la Befana”, som flyver rundt på sin kost med en stor gavesæk og tilsodet ansigt, fordi hun, ligesom julemanden, vælger at ankomme via skorstenen. Den 5. januar stiller man et glas vin og lidt mad frem til heksen, som til gengæld kvitterer med gaver og slik til de artige børn i løbet af natten.

I Italien udveksles der ikke julegaver før 6. januar, fordi det var på denne dag at de tre vise mænd bragte gaver til den nyfødte Jesus.

Der findes ganske enkelt et utal af skikke og traditioner der hører julen til rundt omkring på kloden, og en passende repræsentant for Danmark kunne være risalamande. Selv om det lyder temmelig fransk, er det det faktisk ikke, og vi er det eneste land i verden hvor man leder efter den hele mandel i en stor skål kold risdessert juleaften for at vinde en gave.


Kilder: myczechrepublic.com, idenyt.dk, wikipedia, travour.com, worldofchristmas.net, santas.net, julidannevang.dk

Reklamer

Verdenskulturarv på menukortet i Frankrig og Mexico

18 nov

I denne uge trådte UNESCO-komitéen sammen i Nairobi for at føje traditioner og skikke til den voksende  liste over “Verdens Uhåndgribelige Kulturarv”. Både det franske såvel som det mexicanske køkken er nu officielt kåret til kulturarv – og Kroatien modtog yderligere tre udnævnelser.

UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, har siden 2003 haft fokus på den kulturarv der er lidt mindre håndgribelig end byer, naturområder og bygningsværker. Listen, der går under navnet “Intangible Cultural Heritage”, har netop fået tilføjet 46 yderligere stykker uhåndgribelig verdensarv, og består dermed af ialt 232 kultur-traditioner fra hele verden.

Et af de elementer som UNESCO har fundet værdig til en plads på listen i år,  er den franske gastronomi og madkultur. UNESCO begrunder blandt andet kåringen med, at »franskmændenes gastronomiske måltid er udbredt kutyme når man skal fejre store livs-øjeblikke for både den enkelte person og for grupper, hvad enten det er dåb, bryllupper, fødselsdage, jubilæer, resultater eller genforeninger. Det er et festligt måltid, der bringer mennesker sammen ved en særlig lejlighed, for at nyde kunsten at spise og drikke godt. Det gastronomiske måltid understreger samhørigheden, smagsnydelserne og balanceforholdet mellem mennesket og naturens produkter. Blandt de vigtigste elementer er en nøje udvælgelse af retter fra et konstant voksende repertoire af opskrifter, indkøb af gode – helst lokalt producerede – råvarer der smagsmæssigt harmonerer, sammensætningen af mad og vin, den smukke bordopdækning, og de særlige handlinger under indtagelsen såsom at dufte og smage på tingene på bordet«.

Ud over det franske cuisine, er også det traditionelle mexicanske køkken blevet optaget på kulturarvs-listen. UNESCO har især lagt vægt på hele den traditionsrige jord-til-bord-proces, hvor mexicos unikke metoder til dyrkning af blandt andet majs og bønner, stammer helt tilbage fra  Maya-samfundet og aztekernes storhedstid.

Kroatien fik optaget yderligere 3 lokale kulturtraditioner: “Sinjska Alka” – den årlige ridderturnering i byen Sinj, “Licitari” – pyntede honningkagefigurer fra det nordlige Kroatien, og den specielle dalmatiske sang-teknik “Ojkanje”. Sidstnævnte er iøvrigt kommet på en særlig UNESCO-liste, “Cultural Heritage in Need of Urgent Safeguarding”, eftersom den er i umiddelbar fare for helt at forsvinde. Med de seneste kåringer er Kroatien opført med 10 traditioner på listen over “Verdens Uhåndgribelige Kulturarv”, og er dermed også det land i Europa der er stærkest repræsenteret.


Der er ingen danske kulturtraditioner opført på denne liste, men Danmark er dog repræsenteret på UNESCO’s generelle liste over verdensarv med Kronborg Slot, Roskilde Domkirke, Jellingstenene og isfjorden i Ilulissat i Grønland. Verdensarvslisten består af mere end 900 steder og bygningsværker over hele kloden.


Kilder: UNESCO, Wikipedia, FoxNews.com, Croatian Times

%d bloggers like this: