Tag Archives: Foto

Billedet på den egyptiske revolution

31 jan

En anonym fotograf fra Kairo uploadede et billede på en social nyhedstjeneste den 26. januar, der siden har gået kloden rundt.

Billedet er taget den 25. januar omkring kl. 23.00 lokal tid, på Tahrir-pladsen i det centrale Kairo. En demonstrant holder et skilt hævet over hovedet, hvorpå der står forsvind, Mubarak, forsvind!

Ophavsmanden til fotografiet forbliver fortsat anonym, og kendes kun under sit brugernavn latenightcabdriving på den sociale tjeneste Reddit, hvortil han uploadede billedet 26. januar. Blot få timer senere gik billedet verden rundt via Facebook og Twitter, ligesom blandt andre BBC og Al-Jazeera har brugt det i deres nyhedsdækning. Allerede nu, mens revolutionen pågår og historien endnu ikke er færdigskrevet, tyder alt på at lige nøjagtig dette enestående foto vil blive symbolet på det egyptiske oprør for eftertiden.

Et billede der med stor sikkerhed kommer til at indtage sin velfortjente plads ved siden af de største fotografier fra verdenshistoriens mest betydningsfulde øjeblikke.

%d bloggers like this: